A11y.General.SkipToContent

Ponyerne indtager Herning

12. oktober 2024

FEI har fokus på ungdomssporten. Og i den satsning, har man valgt at lave en turnering for ponyspringryttere; FEI Jumping Ponies’ Trophy, og en afdeling af denne populære cup bliver afviklet i Herning

 

FEI Jumping Ponies’ Trophy skal være med til at løfte ungdomssporten. Det er en serie af stævner, med en finale, hvor ponyspringningen afvikles på absolut højeste niveau, for at skærpe interessen for ungdomssporten hos publikum og medier.

Ved at lade de unge ponyryttere konkurrere på samme stævnepladser som verdens bedste ryttere, opnår de noget erfaring, som er værdifuldt for deres videre karriere i springsporten.

 

30 ponyryttere til start i Herning

FEI Jumping Ponies’ Trophy afvikles over tre dage torsdag, fredag og lørdag, hvor det hele afgøres inde i Jyske Bank Boxen søndag kl. 10.45.

30 ponyryttere fra 8 nationer er tilmeldt. Vi får 5 danske ryttere til start: Silvia Mourier, Selma Hundborg Dresler, Anna Ley, Eva Harriet Elkjaer Christensen og Frederikke Hoffmann Koenigsfeldt. Hertil kommer ryttere fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Irland, Holland, Finland og Sverige.

FEI Jumping Ponies’ Trophy afvikles på samme vis som World Cup-serien, med kvalifikationsstævner til finalen. Første stævne er i Herning, derefter følger Lyon i Frankrig og Stuttgart i Tyskland i november, Salzburg i Østrig afvikler den sidste kvalifikation i december, og der er finale i Mechelen som afvikles fra den 26. til 30. december.

Sidste års blev den danske afdeling af Ponies Trophy vundet af svenske Viggo Bergstrand med Gaoth Mhara Lad.

 

Start- og resultatlister

 

Der er 30 ponyer til start i FEI Jumping Ponies’ Trophy under World Cup-stævnet i Herning.