Når man følger World Cup kür vil man få oplyst sværhedsgraden af rytterens kür, men hvor kommer det tal fra, og hvad betyder det? Det forklarer den 5-stjernede dommer Susanne Baarup om her
I 2016 påbegyndte det internationale rideforbund, FEI et nyt system udviklet til at dømme sværhedsgraden i küren. Det blev gjort for at sikre, at de forskellige svære øvelseskombinationer, som rytterne viser i deres kür (frie program) bliver vurderet ens, afhængig af kvaliteten af udførelsen.
Det var ved JBK Horse Shows 2016, at systemet fik sin debut. The Freestyle System (Degree of Difficulty/DoD) som systemet kaldes, blev imødeset med nogen spænding, af ryttere og dommere. 5-stjernede dommer Susanne Baarup husker tydeligt, hvordan opstarten var ventet med spænding. I dag er hun erfaren i brugen af systemet, der nu også anvendes til internationale mesterskaber som EM, VM og OL.
Rytterne til tasterne
Rytterne skal fortsat selv lave koreografien til deres kür, og indtaste det i ”The Floorplan Creator”, som gør deres test digital.
Når kürprogrammet er indtastet i systemet, kan rytterne se, hvilket sværhedsgrad deres program er vurderet til. Hvis de gerne vil have en højere sværhedsgrad, for at få flere points, hvis deres øvelseskombinationer lykkes, kan de ændre på deres linjer og kombinationer.
”Hvis rytteren udelukkende viser de forlangte øvelser som 1x10 piaffetrin, 1x5 to’erchangementer, kan rytterne maksimalt opnå 7,0 for sværhedsgrad. Den har man så mulighed for at øge, ved forskellige kombinationer af øvelser,” indleder Susanne Baarup.
Hvad giver gode points?
Det, som kan øge sværhedsgraden i et kürprogram kan være piaffepirouetter, passage i traversen og dobbeltpirouetter.
”Kombinationer som fx en fri galop efterfulgt af dobbeltpirouette og derfra ud i en serie, øger sværhedsgraden. Det skal dog lykkes for rytteren, før dommerne accepterer, om øvelseskombinationen er godkendt. Hvis rytterne har for mange galopspring fra øgningen ind i pirouetten, og har mange galopspring inden serien bliver startet, kan dommerne vælge ikke at accepterer øvelsen, og godkende sværhedsgraden. Der er mange muligheder”, erkender Susanne Baarup.
Tidligere har dommerne skullet holde styr på hver enkelt øvelser, så de fx har skullet notere, hvilken karakter de vil give for passage, hver gang passage blev vist i programmet. I dag giver dommerne karaktererne for alle de gange passagen bliver vist, og systemet laver et gennemsnit.
”Vi får hver enkelt rytters kür på papir, og derpå står der, hvor meget sværhedsgraden er vurderet til. Er den vurderet til 9,8, skal alle øvelser og øvelseskombinationer vises til mindst 7, og alle kombinationer skal være godkendt, for at rytteren opnår sin højeste sværhedsgrad, og dermed maksimumpoints for küren”, uddyber Susanne Baarup.
Dommerne kan dog korrigere den endelige sværhedsgrad – enten op eller ned med 0,1 eller 0,2, hvis de finder, at sværhedsgraden er vurderet rigelig høj eller lav
Om at bruge en joker
”I sin opbygning af flor plan (kürprogrammet) kan rytteren lægge en joker-line ind. Den kan bruges til at vise etter changementer eller 2’er changementer og galopøgning. Nogle bruger den ikke, selvom de har lagt linjen ind, og det er ikke i henhold til koreografien, så det giver et lille minus. Her er jeg lidt streng,” fastslår Susanne Baarup, og hun fortsætter: ”Der er ryttere, som beskriver, de laver changementer på buet spor. Laver de serier fra hjørnet og ud til midterlinjen og lige frem, er det ikke et buet spor i min bog. Jeg kan fx give 8 for changementerne, men samtidig give et minus, fordi det ikke tæller til sværhedsgraden.”
”Rytterne kan ikke improvisere som tidligere, men efter nogle startvanskeligheder, er jeg utrolig positiv over for systemet. Som dommer har jeg fået mere indsigt i sværhedsgrader,” fortæller Susanne.
”Dommerne giver karakterer for øvelserne, som sædvanligt, og systemet beregner karaktererne løbende. Dommerne skal også give karakterer for rytme (gangarter og spændstighed), harmoni (lydighed, rytterens indvirkning), sværhedsgrad (som systemet nu regner ud) koreografi og musik, så vi sidder ikke og sover,” slutter Susanne Baarup.
