A11y.General.SkipToContent

Cathrine Laudrup-Dufour: Han elsker Boxen!

22. October 2023

”Det var fantastisk, jeg nød det virkelig,” indleder Patrik Kittel efter sejren med Bohemian i Helgstrand Dressage Grand Prix Special, og han fortsætter:

”Vi vandt i går, og han er så cool, han gjort alt fejlfrit. Jeg sad helt stille i etterne, og det er ikke altid tilfældet, smiler Kittel og fortsætter: Han bare fløj gennem den Special. Det er meget specielt, og jeg ved han er en superstar i Danmark. Cathrine har gjort sådan et fantastisk arbejde med ham, og der er derfor, jeg kan overtage ham, og ride ham så godt, som jeg gør. Jeg skal lære ham at kende, og han mig, vi skal fungere som en kombination. Cathrine kom over i stalden fredag for at hilse på, og hun sagde: Han elsker Boxen! For mig var det ligesom, ok lad os gøre det her. Jeg var ligeglad med pointene, jeg ville bare ride ind og have det sjovt, og det havde vi.”

Han delte podium med sin hustru Lyndal Oatley (AUS) og Elvive e. Tuschinski som opnåede 71,468% mod Kittel/Bohemians 75,872%, mens Anna Kasprzak (DEN) og Rock Star igen kom ind på 3. pladsen, i dag med 70,936%

Set med danske øjne var det særdeles opmuntrende at de to landsholdsryttere fra U21 og U25-landsholdet var placeret. Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic kom ind på 4. pladsen med 70,383% med Alexander Yde Helgstrand/Super Mario e. For Compliment 69,532% på 5. pladsen.